10 gode ferietips

For nylig gav Termino dig 5 gode sparetips til julen og i denne omgang får du 10 gode ferietips, for dig der skal ud at rejse.

Henover efterårsferien, julen og vinterefrien er der rigtig mange danske familier som rejser til udlandet. De fleste tager på ski, mens andre gerne vil væk fra kulden og ned i varmen.

Skal du afsted på ferie, så håber vi du kan få glæde af vores 10 gode råd.

 

1. Husk at medbringe guides eller researche hjemmefra

Der kan være badeferier, hvor guides og research er overflødige. Det er klart. Men i de fleste tilfælde er det en god idé at medbringe guidebøger eller lave research hjemmefra. Så du kender til området, mulighederne og allerede kan lægge en smule planer hjemmefra.

Når man først ankommer skal der ske noget og så ønsker de færreste at bruge tid på at studere rejsebøger, kort eller lignende.

Ferie kuffert

2. Pak altid i kufferter med hjul
Hvem gider at slæbe rundt på en tung taske eller kuffert, når du skal til og fra lufthavnen? Rejsen frem og tilbage er det kedeligste ved en ferie, så hvorfor gøre den værre og hårdere end nødvendigt? Vælg en kuffert med hjul, så de kan gøre arbejdet for dig.

3. Lad vær med at fylde kufferten

De fleste danskere har en tendens til at fylde kufferten 100 % for man kan jo lige så godt udnytte pladsen. Og man vil nødig mangle tøj på ferien. Virkeligheden er bare ofte, at du ikke får brugt alt tøjet og/eller at du køber ting på rejsen. Ting som gerne skal kunne være i din kuffert eller taske. Så lad lidt plads være, når du pakker.

4. Strømper i skoene

I forlængelse af punkt 3, så kan strømper i skoene spare en del plads. En af de bedste råd, når du skal udnytte pladsen optimalt. Det bedste ved rådet er faktisk, at strømperne ikke tager skade ved at blive presset hårdt sammen.

5. God GPS og fuld tank hjemmefra

Hvis I skal på køreferie, er det vigtigt at I har en god GPS, der kan finde vej. Har i en gammel model, kan det hurtigt være pengene værd at købe en ny. Specielt når I først har kørt forkert i et par timer.

Overvej ligeledes om det kan betale sig at fylde benzintanken op hjemmefra. Det afhænger meget af hvor I skal hen, men der kan være penge at spare.

6. Find et billigt flyselskab og hotel – bestil i god tid

Tager du flyet i stedet for bilen, kan sammenligning af flypriser spare dig mange penge og det samme kan god planlægning. Tilsvarende gælder for sammenligning af hotelpriserne. Hvis du allerede ved I skal afsted, kan der være meget af spare på bestillinger i god tid. Brug sider som Momondo og Trivago for at vurdere prisniveauet og finde lave priser.

7. Husk det blå sygesikringskort 

Det er vigtigt at du husker det blå sygesikringskort, for efter d. 1. august 2014 gælder det gule ikke længere i udlandet. Du vil med andre ord kunne løbe ind i store regninger, hvis du kommer til skade, og kun kan fremvise det gule sygesikringskort.

Så har du ikke allerede et blå sygesikringskort, bør du få det bestilt med det samme. Du kan bestille på Borger.dk her. Muligvis det vigtigste af vores 10 ferietips.

8. Lad vigtige ting blive hjemme

De fleste har hørt om eller prøvet at blive bestjålet på en ferie. De kriminelle har generelt en god forståelse for, hvilke destinationer der er attraktive – med deres briller.

Med andre ord kan det nemt ske for dig selv, så hvis du har arvestykker eller andre genstande af uerstattelig karakter, bør du lade det blive hjemme.

9. Undgå høje mobilregninger

Når du rejser til udlandet er det vigtigt at få tjekket op på mobildelen. I hvert fald hvis du vil undgå at komme hjem til en mobilregning på dobbelt størrelse. Det kan hurtigt blive virkelighed, hvis du ikke tænker dig om.

Husk på at sms er billigere end opkald og at det kan være dyrt at gå på nettet i udlandet. Vi kan kun anbefale du kontakter dit teleselskab om forholdene, så du ikke pludselig bruger mere end du aner, eller er blevet advaret om.

10. Få lavet en passende rejseforsikring

Menneskers risikovillighed er forskellig, men de fleste danskere foretrækker at have en rejseforsikring. Den kan så dække bredt eller kun i de værste tilfælde. Valget er dit, men forsikringsdelen bør du bestemt have styr på hjemmefra.

Det er ikke fedt at tage på ferie, med en manglende forsikring i baghovedet. Og så er det bare sund fornuft, at betale et mindre beløb, for at undgå de helt fatale konsekvenser.

 

Vi håber du har fået glæde af vores 10 gode ferietips. De kan i hvert fald hjælpe dig med at spare penge og komme igennem din ferie på bedste vis.

 

Relaterede artikler

Lån penge til ferie

Lån til vinterferie

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone