De nye boliglån til boligejerne

De fleste danske boligejere går med et smil på læben i disse måneder, i hvert fald hvis du lige har udnyttet de historisk lave renter. For mens realkreditinstitutterne kæmper om boligejerne og hele tiden kommer med nye billige superlån, så er mange forbrugere klar til at udnytte situationen.

Forholdet plejer at være omvendt. Banker og realkreditinstitutterne har retten til at sige JA/NEJ og få dig til at betale diverse gebyrer. Nu ser situationen ud til at være vendt for en stund. I hvert fald for mange boligejere.

Termino ser nærmere på en række af de nye boliglån.

 

Nye boliglån på markedet

Det kan være svært at holde tungen lige i munden, med så mange nye produkter og boliglånstyper der er kommet på markedet. Faktum er bare at de nye muligheder er blandt de billigste boliglån på markedet.

Termino.dk har derfor set nærmere på de nye muligheder, som bliver benævnt “superlån” i mange medier. Lad os kaldet dem det de er; ekstremt billige boliglån til gunstige renter.

Her kan du se tre af de billigste muligheder for boligejere:

Lån med afdrag i 10 år

Kuponrente: 1 %

Kan laves hos: Nykredit, BRF Kredit, Realkredit Danmark og Totalkredit

 

Lån med afdrag i 20 år

Kuponrente: 2 %

Kan laves hos: Nykredit, Nordea Kredit, Realkredit Danmark og Totalkredit

 

Lån uden afdrag i 30 år

Kuponrente: 2,5 %

Kan laves hos: Nykredit og Totalkredit

*Bemærk at denne lånetype også kan laves med afdrag, til samme rente og hos samme udbydere. 

 

Tendensen er altså klar, jo flere år du låner, desto højere vil din kuponrente blive. Det er helt naturligt, da man må forvente de ekstremt lave renter vil stige over de kommende år.

Det er derfor flere eksperter er begyndt at anbefale de fastforrentede lån, så man sætter sig billigt over en lang periode. Det gør dig mindre sårbar, hvis renten pludselig stiger meget om 2 eller 4 år.

 

Kan du spare penge på en omlægning?

Der er ingen tvivl om at de nye boliglånsmuligheder hos landets udbydere, bør sætte tankerne i gang hos enhver boligejer. Kan der være fordele og penge at spare ved en omlægning?

Det ved kun du, men nu kender du til de nye muligheder og renter på markedet. Så der er i hvert fald al mulig grund til at få tjekket op på det.

I sidste ende kan der være mange tusinde kroner at spare. Det har sjældent være så gunstigt at skaffe finansiering til boligen, så vær sikker på du ikke forspilder en unik mulighed!

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone