Faldgruber ved forbrugslån

Undgå faldgruber & fejl ved forbrugslån

Det er blevet attraktivt og prisvenligt at optage forbrugslån online, men der vil altid være en række faldgruber du bør undgå som forbruger. Termino har sat sig for at undersøge de udbredte faldgruber og fejl du bør undgå ved lån online.

Læs med her for at komme godt igennem låneprocessen, så du ender ud med den billigste løsning.

Undgå disse fejl ved lån online

Der er særligt tre faldgruber vi ønsker at præsentere for dig, da det har stor indflydelse på dine omkostninger og på at du får en behagelig tid, når du skal tilbagebetale pengene. Alt for mange danskere har nemlig sat sig for hårdt i det rent økonomisk, hvilket ender med man skal vende hver én krone. Det er næppe det scenarie du ønsker, når du optager et forbrugslån på fx. 30.000 kr. online.

  1. Lemfældig ansøgningsproces

Den første faldgrube ved forbrugslån drejer sig om den lemfældige ansøgningsproces. Vi oplever desværre ofte, af danske forbrugere nøjes med at søge 1 eller maks 2 steder. Det er på ingen måde optimalt og i høj grad et udtryk for enten sjusk eller dovenskab. Hvorfor så det?

I visse tilfælde kan 2 låneansøgninger være fint, men generelt har du mange flere muligheder og du kan aldrig vide hvem der er billigst på forhånd. Du kan kun finde det billigste lån, ved at indhente flere tilbud. Og fordi én udbyder har den laveste vejl. rente, behøver denne ikke være det billigste alternativ.

Alle ansøgninger bliver nemlig kreditvurderet individuelt, så du kan i princippet ikke vide det på forhånd. Du kan kun have en fornemmelse af hvem der er bedst og billigst. Termino anbefaler du dropper den lemfældige ansøgningsproces og gør dit forarbejde ordentligt. Det indebærer at sammenligne muligheder, udbydere og søge mindst 2-3 forskellige steder.

  1. Større ydelse end du kan betale

Den næste fejl ved lån online som mange begår, er at man får valgt en større månedlig ydelse, end man reelt kan betale. Det betyder at du kommer til at sidde rigtig presset i det, de 36, 72 eller 120 måneder som løbetiden er fastsat til.

Du kan, blot ved at hæve løbetiden, nemt sænke ydelsen under selve låneansøgningen. Med andre ord har du selv stor mulighed for at påvirke, at den månedlige ydelse er på et tilfredsstillende niveau. Desto mere uheldigt er det, hvis du får fastlagt den forkert.

Hvordan får man så valgt det rigtige niveau? Det gør du ved at få lagt et grundlæggende budget, så du kender til dit månedlige rådighedsbeløb. Uden at kende det, vil det kort sagt være umuligt. Du ved jo ikke hvor meget du har at gøre med.

Finder du frem til du har et rådighedsbeløb på 1.500 kr./md. inklusiv uforudsete udgifter, kan du jo trygt sætte den månedlige ydelse til fx. 1.200 om måneden. Vel og mærke hvis du allerede har medregnet udgifter til madvarer, sjov & ballade mv.

Hovedreglen er, at den månedlige ydelse aldrig må være større end dit rådighedsbeløb.

  1. Al fokus på renten

Vi slutter af med at se på prisen og når vi snakker penge, vil det være lig med renten og ÅOP. Sidstnævnte bliver populært kaldt kiloprisen på penge og det er dén procentsats der er afgørende.

Faldgruben for mange er, at al fokus lægges på renten, da det er det økonomiske begreb man kender til. Hvis man aldrig har hørt om ÅOP før, er det jo nærliggende at ignorere hvad den står angivet til.

Ikke desto mindre indeholder ÅOP samtlige omkostninger og forpligtelser, du bliver mødt af som forbruger. Inklusiv de løbende gebyrer og omkostninger, der kan være nemme at overse. Har du to tilbud med renter på henholdsvis 9 % og 10 %, kan sidstnævnte godt være billigst. Eksempelvis i et scenarie hvor oprettelsesgebyret er markant højere, eller hvis der er flere løbende gebyrer.

Husk derfor at sammenligne ÅOP-satsen, når du vurderer tilbud med hinanden. Så undgår du at drage forkerte konklusioner og lave én af de meget udbredte fejl, når der søges forbrugslån online.

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone