Hvorfor er ÅOP højere ved små lån?

Har du undret dig over hvorfor den tilbudte ÅOP altid er højere ved de små lån? Termino giver dig her forklaringen, for den er i bund og grund ret simpel.

Lad os starte med et nedbryde ÅOP-begrebet, til et helt simpelt og letforståeligt sprog. Det er en forkortelse på årlige omkostninger i procent. Det er altså en meget retvisende procentsats generelt, men problematikken ligger i at den udregnes på årsbasis – mens små lån typisk kun laves i 30-45 dage.

Forskellen i løbetid – 30 dage vs. 12 måneder

Det er vigtigt at skelne mellem de såkaldte kviklån og de mere almindelige forbrugslån. Hvordan man definerer de to typer er forskelligt, om det sker ud fra beløbets størrelse eller løbetiden. Lige i denne sammenhæng med ÅOP, er løbetiden det helt centrale.

For førstnævnte kan kun laves med en løbetid op til 45 dage, mens forbrugslånet har en mindste løbetid på 12 måneder. Det gør en forskel på to helt centrale områder.

For det første kommer stiftelsesomkostningerne til at udgøre en langt større del af dine samtlige omkostninger. Denne udgift bliver jo “kun” fordelt ud på 30-45 dage, og ikke 12-72 måneder som ellers.

For det andet bliver ÅOP udregnet på årsbasis, hvilket selvsagt gør kviklån ekstremt dyre, da renten er markant højere end normalt. Nu er virkeligheden bare sådan, at du typisk får afviklet gælden inden for 30-45 dage og ikke efter 12 måneder. Så dine samlede omkostninger bliver slet ikke så høje, som ÅOP kan indikere.

Kan give et misvisende billede

De to forhold kan desværre være med til at give et lidt misvisende billede af kviklånet og det har flere eksperter ligeledes udtalt tidligere. Nogle mener at der bør laves en ny sats/udregning for denne særlige lånetype, der kun løber i dage og ikke over måneder.

For lige nu er det nærmest umulig at sammenligne de to lånetyper, baseret ud fra deres ÅOP.

Det positive er, at vælger du at indhente tilbud på flere forskellige lån med samme løbetid, så får du et sammenligneligt billede af udbydernes priser. Her giver dig god mening at sammenligne ÅOP med hinanden og vælge det billigste.

Vi håber denne artikel har fjernet din undren, for meget er blevet skrevet om de dyre kviklån, men de bliver desværre tit fremstillet langt dyrere end de reelt er. Det er eksempelvis værd at bemærke du som ny kunde, kan søge 3.000 – 4.000 kroner helt gratis hos flere af udbyderne. Her er der ingen renter og gebyrer – altså en perfekt løsning ved kortvarige pengeproblemer.

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone