Køb julegaverne i god tid – og spar penge

Vi nærmer os julen og den hektiske december måned med hastige skridt. Ugens sparetip fra Termino er, at du skal købe julegaverne i god tid. Du har nemlig gode muligheder for at finde aktuelle tilbud eller lave netpriser netop nu.

Samtidig bliver den økonomiske belastning spredt ud over flere måneder, hvilket kun gavner din privatøkonomi. Venter du først til den 15-20 december trækker det pludseligt hårdt på kontoen og så bliver det både sværere og mere risikabelt at købe julegaverne på nettet.

For hvad nu hvis pakkerne ikke kommer til tiden?

Vær på udkig efter tilbud

Én af de klare fordele ved at købe julegaverne i god tid er, at du kan slå til når du støder ind i tilbud eller udsalg med nedsatte priser. Dem vil du typisk ikke bemærke, medmindre du målrettet går efter at købe gaver i forvejen.

Når vi shopper sker meget af det selektivt og hvis du allerede nu er indstillet på gavejagten, bliver det nemmere at “opdage” de gode tilbud på markedet.

Se også: Lån til julegaver

Sammenlign priser online

En anden fordel ved at være ude i god tid, er muligheden for stille og roligt at undersøge markedet. Det kan du bedst gøre ved at sammenligne priser og bestille i den webshop, med den laveste pris. Her kan der spares rigtig mange penge samlet set.

Vælger du at købe gaverne online, vil de fleste have det bedst med at være i god tid. Der er ingen grund til at gøre det i sidste øjeblik, hvor man så er i tvivl om varen kommer til tiden. Man kan jo aldrig vide.

Så alle de julegaver du vil ordne på nettet, bør du købe allerede i november. Har du først styr på alle gaverne vil de fleste danskere også have mere overskud og ro til at fejre julen med de nærmeste. Julemåneden handler jo om familie & hygge, så vær i god tid hvor du kan, og gør dig selv en stor tjeneste.

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone