Lav det årlige abonnementstjek

Ugens sparetip handler om at du bør få lavet det årlige abonnementstjek, for at sikre du har den bedste løsning på markedet. Nu betyder prisen ikke alt, men der er ingen grund til at betale for mere end du forbruger. Eller at have et dyrere abonnement, hvis andre udbydere tilbyder dig samme løsning til en lavere pris.

Du bør få tjekket dine abonnementsløsninger mindst én gang om året og det kan du passende gøre i november måned. Termino ser nærmere på hvordan du bedst får tjekket markedet og sammenlignet firmaernes priser. 

Hvilke abonnementer skal jeg tjekke?

Det store spørgsmål er hvilke abonnementer du skal tjekke? Fet er klart, at nogle områder er mere oplagte at få gennemgået. Det afhænger meget af hvor ofte udbyderne skifter priser og produkter, eller hvor nemt det er for dig at skifte udbyder.

Vi anbefaler at du som minimum tjekker følgende:

  • Bredbåndsløsningen
  • Mobilabonnementet
  • Forsikringerne

Sammenlign bredbånd

Den bedste måde at få tjekket din bredbåndsløsning på, er ved at sammenligne priser på dit nuværende forbruger. Så hvis du har 20 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload, bør du undersøge hvad det generelt koster på markedet.

Du vil hurtigt kunne få et indtryk af hvad det billigste koster, sammenholdt med det du allerede har. Det er klart at der kan være bindingsperioder, men ellers bør du overveje at skifte.

Du kan nemt finde det billigste bredbånd til dine behov her.

Sammenlign mobilabonnementer

Teleselskaber er i konstant konkurrence med hinanden og det betyder at priserne ændrer sig nærmest på månedsbasis. Der kan altså være store forskelle på din aktuelle pris og den du kan få i det nuværende marked. Der er kun én måde at finde ud af det på og det er via prissammenligning.

Der findes flere gode udbydere på markedet, som du kan benytte dig af. Du kan hurtigt finde det bedste mobilabonnement via denne oversigt.

Husk at få tjekket op på dit forbrug de seneste måneder. For selvom du har en løsning med 10 timers tale og 10 GB, kan det jo sagtens være du kun forbruger halvdelen. I givet fald er der kun ekstra god grund til at skifte løsning, enten hos dit nuværende teleselskab eller ved at skifte udbyder.

Sammenlign forsikringer

Forsikringer er det sidste område vi ønsker at tage fat på. Her kan du nemlig opnå besparelser på mange tusinde kroner, hvis du er heldig. Det gør en stor forskel hvor mange og hvilke type forsikringer du har.

Der findes flere måder at tjekke markedet på, men hos Forsikringsguiden kan du gøre det ved at indtaste nummerplade eller adresse, så du får et konkret og målrettet grundlag at vurdere ud fra. Det er en hjemmeside som Forbrugerrådet Tænk står bag, så dem kan vi varmt anbefale dig at benytte.

Besøg Forsikringsguiden.dk for at sammenligne forsikringsløsninger.

 

Vi håber du er frisk på det årlige abonnementstjek, for det kan virkelig gøre en forskel for din privatøkonomi og spare dig mange penge.

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone