Spar mange penge med et familielån

Familie

Hvis du har brug for et lån, men er bange for at det kommer til at koste dig rigtig mange penge i renter og gebyrer, er der en populær løsning.

Lån af din familie. Der er højst sandsynligt en i din familie, der har flere penge end dig, og måske har de endda råd og overskud til at låne dig nogen penge, uden at du skal betale for det.

Lav et rentefrit familielån

Når du hører ordet lån, kommer du med sikkerhed til at tænke på både renter og gebyrer. Men et familielån behøver ikke at koste dig ligeså mange penge, som et lån hos banken eller som de mange online udbydere tager for det.

Selvom nogle online firmaer faktisk har gratis lån, hvor du skal betale pengene tilbage inden for 30 dage, er der stadigvæk begrænsninger for hvor mange penge du kan søge om. Desuden skal du leve op til en række krav om en bestemt alder, medlemskab af RKI og så videre.

Hos banken kan du slet ikke undgå renter, da banken netop lever af de renter, du betaler for bolig-, bil- eller ferielån. Hvis du kender din bankrådgiver godt, kan du selvfølgelig få ganske fine tilbud, men ingen af dem kan hamle op med familielån på omkostningssiden.

Hvis du låner af en person fra din familie, kan du nemlig få det helt og aldeles rentefrit. Det kræver selvfølgelig, at du har en rig onkel eller nogle forældre, der har penge nok til at hjælpe dig økonomisk, hvis det ser lidt svært ud. Du skal altid være sikker på, at de rent faktisk har råd til at hjælpe dig, før du spørger, da det ellers kan sætte dem i en ret svær situation. De har selvfølgelig ikke lyst til at sige nej til dig.

Vælg selv afbetaling og tidspunkt

Desuden kan du med et familielån have meget mere indflydelse på, hvornår du betaler tilbage, og hvor meget du betaler tilbage. Hvis du skulle misse en afbetaling, er det heller ikke ligeså slemt, hvis det er et familiemedlem, du har lånt af. For de vil højst sandsynligt kunne forstå, hvorfor du ikke har kunnet betale.

Husk gældsbrev med vilkår

Inden du bliver for begejstret og optimistisk, er det vigtigt at understrege det er en helt unik mulighed som kun er få forundt. Samtidig er det nødvendigt at I får lavet et gældsbrev, der indeholder de gældende vilkår, herunder indfrielsesvilkår.

Penge mellem familie og venner er sjældent en god idé, så det er et andet forhold du skal have i baghovedet. Af samme grund er det sundt med en række vilkår, der sætter rammerne for jeres indbyrdes gældsforhold.

Der skal fastsættes en række regler for det rentefrie familielån, som tilgodeser begge parter og så der ikke kan opstå uheldige situationer. Husk at sætte jer ind i de gældende regler på området, så det hele forløber korrekt. Der kan ikke bare overføres 20.000 kr. til kontoen og så er det i orden. Helt så enkelt er det ikke.

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone