Spar penge under studiet

Det kan være svært at få budgettet til at løbe rundt på SU, når man er fuldtidsstuderende og har svært ved at finde tid til at passe et arbejde. Mange unge vælger at tage et SU-lån eller forbrugslån online, men kan have svært ved at betale dem tilbage igen senere.

Ugens sparetip fra Termino skal handle om hvordan du kan spare penge under studiet. Vi giver dig 10 af vores bedste råd. Det er en god idé at prøve at spare så meget som muligt, når man er studerende, så der også er råd til en kop kaffe eller en øl i fredagsbaren.

10 gode sparetips til studerende

  1. Spar på energien. Det er altid et godt råd at huske at slukke lyset, når man går ud af et rum, at tage korte bade og ikke holde radiatorerne kørende hele tiden, hvis der ikke er brug for det. Det er en besparelse, der kan ses på elregningen.
  2. Lav et budget. Det er altid en god idé at lave et budget over både mad, faste udgifter og alt det løse, du også skal bruge penge på. Så har du bedre styr på, hvad du har til rådighed.
  3. Brug studierabatter. Udnyt, at du er studerende – der er en lang række rabatter til dem, der har et studiekort, både på caféer, hos frisøren, i biografen og teateret og så videre. Listen er lang. Du kan finde mange aktuelle studierabatter her.
  4. Spar på transporten. Det er selvfølgelig billigst at tage cykle, og skal du med offentlig transport, er det en god idé at undersøge den billigste måde. Der findes ofte ungdomsbilletter, DSB har mange tilbud til unge, især hvis man har et Wildcard, og der er også andre private aktører som GoMore, der er billige alternativer.
  5. Gå efter tilbud. Der er stor forskel på, hvor du køber dine dagligvarer henne. Der kan være mange penge at spare i at gå efter at holde øje med tilbud.
  6. Køb brugt. Der er ofte mange udgifter i at købe bøger til hvert semester på en videregående uddannelse. Rigtig ofte kan man finde de bøger, man har brug for, i fin stand, der sælges af andre, der har brugt dem et semester allerede. Det er også en god idé selv at sælge de bøger, du har mulighed for.
  7. Gå i genbrugsbutikker. Er du glad for at shoppe, kan det være svært at lade være med at bruge penge på impulskøb. Der kan være rigtig mange penge ved at gå i genbrugsbutikker og købe tøj, og ofte kan man være heldig at finde nogle fede fund. Især hvis man for eksempel kommer lidt uden for København er genbrugstøjet markant billigere, og alle de fede ting er ikke allerede blevet taget.
  8. Spar op. Spar det op, du kan, også selvom det ikke er meget. Det kan være fristende at tage et lån, men ofte kan det være svært at få tilbagebetalt. Hvis du sparer op, når ud også at overveje, om det du vil købe, er en impuls, eller noget du virkelig bar brug for.
  9. Lav en madplan. Det er en rigtig god idé at have en plan over, hvad man skal spise i løbet af ugen, og så købe ind efter det, i stedet for at købe småt ind flere gange. Det er i langt de fleste tilfælde meget billigere.
  10. Udskift dit dankort. Det kan være en god idé at få et kort, hvor det ikke er muligt at trække over, i stedet for det klassiske dankort. På den måde tvinger du dig selv til, ikke at bruge alle dine penge på én vild bytur, og pludselig ikke have nok til tandpasta.

Relateret på Termino: Lån for studerende online

Del artikel..Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone