Under en skilsmisse er der ofte mange praktiske forhold, der er svære at overskue. Økonomien kan være rigtig svært at sætte sig ind i, men alligevel nødvendig. Under en skilsmisse skal økonomien deles og der er forskellige forhold, som det er vigtigt at sætte sig ind i.
Her er en guide som er let at følge, og som giver hjælp til at overskue delingen af økonomien under en skilsmisse.
Guide til at dele økonomien rimeligt
Der kan være mange følelser i klemme når det kommer til skilsmisser, og derfor har mange par svært ved at dele økonomi og indbo rimeligt og fornuftigt. Det er en god idé at sætte sig ned sammen og komme frem til en fornuftig løsning, når det kommer til de praktiske sager som eksempelvis økonomi.
Er det svært at blive enige om delingen, kan det være en god idé at finde en advokat, der kan hjælpe med det praktiske. Generelt er det lettest for begge parter, hvis det er muligt at opnå enighed, men hvis det ikke er muligt, kan skifteretten dele boet.
Bolig
Det kan ofte være svært at finde ud af, hvad der skal ske med boligen under en skilsmisse. Enten kan man vælge at sælge boligen og dele provenu ligeligt. Man kan også vælge at købe sig ud af boligen, så den ene part bliver boende, og den anden sælger sin halvdel. Især i denne proces er det en god idé at få hjælp af en advokat.
Du kan med fordel se denne videoguide om bodeling ved skilsmissen.
Gæld
En fælles gæld skal deles ligeligt. Mange står i en dårligere økonomisk situation efter en skilsmisse, og da en gælds løbetid ikke ændrer sig efter en separation eller skilsmisse, er det en god idé at danne sig et overblik over gælden og klarlægge, hvordan den bedst bliver betalt. På den måde er det lettere at undgå at få en dybere gæld efter skilsmisse.
Fælleseje/formue
Formue deles også ligeligt mellem begge parter. Som udgangspunkt har ægtefæller fælleseje, og i det tilfælde deles formuen ligeligt, hvis ingen andre tilfælde er blevet angivet.
Forsikringer
Livsforsikring som ægtefællen får udbetalt, hvis den anden part dør, bortfalder ved skilsmisse og separation. Indboforsikring går til den, der beholder boligen, eventuel bilforsikring går til den part, der får bilen og så videre.
Forsikringsdelen vil derfor typisk give sig selv, men bør være med i bagtankerne hos den person der overtager den givne ejendom.
Det er desværre ikke altid at brylluppet ender med et lykkeligt ægteskab, men skulle det glippe for Jer, bør I finde frem til den bedste løsning for begge parter. Der er ingen grund til at gøre livet surt for hinanden i bitterhed. Det vil kun trække energi ud af Jer begge to.