Er du i tvivl om, hvor meget dit månedlige rådighedsbeløb ligger på? I denne artikel guider vi dig til den nemmeste måde at finde frem til dit rådighedsbeløb på. Der kan være mange grunde til, at ville vide hvor meget man har til rådighed hver måned, efter de faste udgifter er betalt.
Måske overvejer du at lave en opsparingskonto, og vil vide, hvor mange penge du har råd til at spare op, eller måske ønsker du at tage et lån. Rådighedsbeløbet er nemlig afgørende for, om bankerne vil give dig et lån, da du skal have penge til at betale det af igen. Derudover er det bare sundt at vide, hvor mange penge man har med at gøre, og måske er det et wake up call at finde ud af, hvor mange penge du bruger på “ingenting”?.
Definitionen på rådighedsbeløbet
Rådighedsbeløbet er ganske enkelt de penge som står tilbage på din konto, efter at alle dine faste udgifter er betalt. Det er de penge, som du har til rejser, tøj, mad, gaver og andre fornøjelser. Med andre ord kan man sige, at det er de penge, du har at leve for hver måned, og det er derfor et meget element i dit budget.
Start med at lægge et budget
Når du skal finde frem til dit rådighedsbeløb, skal du altid starte med at lægge et budget. Et budget er kort sagt et skema over dine indkomster og dine udgifter. Først laver du en oversigt over din månedlige indkomst, som bl.a. kan komme fra løn, SU, boligstøtte, kontanthjælp m.m.
Herefter laver du en oversigt over alle dine faste udgifter. Det kan være husleje, TV, forsikringer, internet, mobil, a-kasse m.m. Både udgift og indkomst er meget svingende fra person til person, da der er stor forskel på, hvad man tjener samt hvad man har af udgifter. Især udgifter til leje eller huslån kan der være rigtig stor forskel på, bl.a. afhængig af hvor i landet, du bor.
Andre guides: Guide til at finde det billigste lån via Termino
Beregn hvad du har tilbage, efter dine regninger
Når du har dine to nøgletal (indtægter og udgifter), skal du blot trække udgifter fra dine indtægter, og så er det rådighedsbeløbet du har herefter. Finanstilsynet har lavet en vejledning, som du kan bruge til at finde ud af, om du har et stort eller lille rådighedsbeløb.
Hvis du er single, anbefaler Finanstilsynet et rådighedsbeløb på omkring 5.000-6.000 kroner, hvis I er samlevende anbefales der 8.500-10.00 kroner, og hvis I er en børnefamilie anbefales der 2.500 kroner ekstra pr. barn. Nogle kan leve for mindre, og andre har brug for mere. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den individuelle livssituation, da vi alle har forskellige behov og forbrug.
Du kan bruge beregnere online
I stedet for at finde lommeregneren frem, og selv sidde og regne ud, kan du bruge en af de mange online beregnere til at finde frem til dit rådighedsbeløb. Her skal du blot udfylde de mange felter med indkomst og udgifter, og så bliver det hele beregnet for dig.
En af vores favoritter en den beregner du finder hos Jyske Bank. Vi synes den er nem og ekstrem brugervenlig. Sæt i gang! Du vil helt sikkert opdage at du bruger overraskende mange penge, på forskellige områder. Denne gennemgang kan derfor være “sund” af flere årsager.